Bemandingsplan

I perioden 2. juni - 24. juni bemandes pop-up galleriet af kunstnerne, på nær nogle enkelte dage hvor Kenneth Majkjær, LocalArte er med til at bemande. Hovedparten af kunstnerne er påsat 2-3 dage.

Pop-up galleriet bemandes fra kl. 13:00 - 18:00 alle dage. AmagerVærk sørger for at butikken bliver låst op kl. 12:30 og låst igen kl. 18:00.

Kunstnerne som bemander på dagen, har rådighed over de 3 palleopsætninger som står ved indgangen til butikken (udover den placering de har i forvejen). Malerier ophænges på palleopsætninger med hammer og søm, som er tilgængelig i pop-up galleriet. Kom gerne allerede kl. 12:30 når pop-up galleriet bliver låst op, så du kan opsætte dine ekstra malerier på de 3 palleopsætninger ved indgangen til butikken.

AmagerVærk “Det praktiske”

Sådan foregår AmagerVærk
AmagerVærk er i 2023 repræsenteret med et pop-up galleri i Fields Shopping Center. Eventen finder sted i perioden fredag 2. juni - lørdag 24. juni 2023. Det er en betingelse for deltagelse at du er lokalkunstner med relation til Amager, ved fødested, bopæl eller atelier.

Det koster 1.000 kroner at deltage som kunstner.

LocalArte.dk arrangerer AmagerVærk og står for aftale med Fields Shopping Center og indretter pop-up galleriet med galleri-skinner samt palleopsætninger med AmagerVærk logo. Når kunstnerlisten er kendt vil listen over kunstnere blive lagt ind under menupunktet Kunstnere 2023 på hjemmesiden.

Vi tilbyder plads til op til 20 lokale kunstnere i Fields ved AmagerVærk 2023. Pop-up galleriet er placeret i en hjørnebutik ved siden af Nordisk Film Biografen på 1. sal. Galleriet er et lejemål som pt. står tomt og derfor fremstår råt.

Der vil blive monteret galleriskinner og palle-opsætninger, således at der bliver tilstrækkelig plads til at alle udstillede kunstnere får en plads som modsvarer pladsen på en 2 meter galleriskinne. Dog vil der blive mulighed for at få ekstra plads de dage hvor man som kunstner bemander pop-up galleriet. Der laves 6-7 opsætninger med ”paller og hvide lagner”, som står placeret ved de store vinduer som vender mod biograf og midter-aula. Opsætningerne er reserveret til kunstnere som bemander på den enkelte dag, svarende til at kunstneren på dagen får plads til yderligere 3-6-værker (alt efter størrelse).

Ved salg af udstillede genstande kan der ophænges nye. Salg af kunst sker via den enkelte kunstner og provenu går ubeskåret til den enkelte kunstner.

AmagerVærk - lokal kunstevent

Der er ikke krav om at du er professionel udøvende kunstner. Det væsentligste er, at du er aktiv udøvende kunstner som tager din kunst seriøst. Det er ligeledes en betingelse at du er lokal kunstner med fødested, bopæl eller atelier på Amager.

Det prioriteres, at du har arbejdet med din kunst gennem et længere stykke tid og herunder har gjort dig overvejelser om din kunst, som du, eventuelt, vil kunne dele i pop-up perioden under AmagerVærk.

Krav til AmagerVærker
De udstillede værker må max være 3 år gamle og skal for billedkunsts vedkommende være i størrelsesforholdet fra 50/40 cm og op til 120/140 cm. Du kan levere op til 4 værker. Er din billede kunst større end 60/80 cm dog højest 3 stk.

Området for billedkunst er maleri, collage og kul, grafik og akvarel. Maleri tager udgangspunkt i værker produceret på lærred med olie- eller akrylmaleri eventuelt kombineret med collage eller som ren collage samt grafik udført med enten højtryk eller dybtryk-teknik. Ved maleri skal hele lærredets flade være malet /m. collage.

Indlevering af AmagerVærker
I weekenden 27.-28. maj skal du indlevere din kunst ved pop-up galleri i Fields, 1. sal, ved siden af Nordisk Film Biografer i tidsrummet 13:00 - 18:00.
Projektet er administreret af Kenneth Majkjær Mikkelsen, LocalArte, som har kontakten med udstillingssted og kunstnere og sørger for etablering af pop-up galleriet, indretning og ophængning af kunstnere. Fra og med mandag den 29. maj til torsdag den 1. juni ophænges de tilmeldte kunstnere og deres maleri/collage/grafik i pop-up gallleriet.

AmagerVærk og udstillingsstedet har ikke ansvar for evt. skader på værkerne under udstillingsperioden.

Bemanding af udstillingssted
Udstillingsstedet bemandes af de udstillende kunstnere. Der er forventning om at der er to kunstnere til stede hver dag i hele udstillingsperioden. Bemanding aftales i perioden fra tilmeldingsbekræftelse frem til eventstart. Men som kunstner skal du forvente 3-4 bemandingsdage i perioden.

Vigtige datoer
- Deadline for interessetilkendegivelse er søndag den 7. maj (tilmelding er afsluttet nu)
- Deadline for endelig bekræftelse og betaling for deltagelse er 21. maj (bekræftelse er afsluttet nu)
- Aflevering af værker lørdag den 27. og 28. maj ved pop-up galleri i Fields, 1. sal, ved siden af Nordisk Film Biografer, tidsrummet 13:00 - 18:00 (er afsluttet nu)
- AmagerVærk finder sted fredag den 2. juni - lørdag den 24. juni
- Afhentning af værker lørdag 24. juni - søndag 25. juni.

Sociale medier

AmagerVærk bruger op til og under eventen aktivt sociale medier som Facebook, Instagram og Youtube for at lægge billeder og video op. De fleste kunstnere er aktive på sociale medier, og kan bruge den aktive promovering til at gøre opmærksom på sig selv.

Facebook icon
Instagram icon
YouTube icon

© 2023 AmagerVærk

Intuit Mailchimp logo